image
Premium Sponsors 2012
sejlads slut, indrag marks

BBC 2013

Big Boat Challenge aflyses i 2013.

Der arbejdes videre med Big Boat Challenge arrangementet i 2014, men da det ikke har været muligt af finde nødvendige afløsere til stævneledelsen, aflyses Big Boat Challenge i 2013. 

Kerteminde Sejlklub har 4 gange arrangeret Big Boat Challenge, første gang i 2009.
Initiativtagerne ønskede dengang at skabe et forårsstævne i Kerteminde med fokus på:

  • Sporten, med ordentlige og enkle, men sportsligt udfordrende baner, - og start til tiden
  • Deltagerne, med internationalt udvalgte, kvalificerede, moderne både og trænede besætninger
  • Tilskuerne med landaktiviteter til gæstende, sjældne både og spektakulære deltagere
  • Arrangører med maksimalt engageret service, så deltagerne kan føle sig meget velkommen 

Oprindeligt var der blot planlagt et enkelt stævne, men den positive reaktion var så stor efter det første stævne i 2009, at næste år kaldte på vækst og gentagelse af konceptet. Big Boat Challenge i Kerteminde blev derved trendsættende og har vist vejen og styrket interessen for Big-Boat sejlads, ikke bare i Danmark, men også i vores nabolande.

Big Boat Challenge har fra første stævne haft en stor og stabil skare af frivillige, engagerede hjælpere og  modtaget nyttig bistand fra Dansk Sejlunion. Stævnet er forankret i Kerteminde Sejlklub og har været gennemført med en bred personskare fra hele landet.

I 2012 opstod der behov for supplerende ledelsesbemanding.  I 2013 vil stævnet være afhængig af en ny bemanding til 2-3 nøgleposter i styregruppen. Big Boat Challenge ledelsen har i samarbejde med ledelsen i Kerteminde Sejlklub søgt efter erstatning. Både internt i klubben og udenfor klubben. Det har desværre ikke været muligt at finde afløsere til 2013.

Der er derfor den fælles opfattelse i Big Boat Challenge og Kerteminde Sejlklubs ledelse, at uden en aktiv styregruppe og uden nye folk til erstatning på flere poster, er det desværre ikke muligt at gennemføre stævnet i 2013.
Arbejdet med rekruttering til et Big Boat Challenge i 2014 fortsætter. 

For god ordens skyld.  Aflysningen skyldes ikke uenigheder, stridigheder eller utilfredshed. Udelukkende ressourcemangel, fordi flere i BBC teamet samtidig er ude af stand til at fortsætte på diverse ansvarlige poster - af private og personlige årsager.


Tak til de mange sejlere, hjælpere, presse og sponsorer, som i 4 år har bakket op om BBC og været med til at give os alle en god oplevelse.

14.januar 2013

 Ole Gorm Larsen    Stævneleder   Big Boat Challenge   E-mail:  na¤bigboat.dk
 Jørgen Larsen  Formand Kerteminde Sejlklub    E-mail:  formand@kerteminde-sejlklub.dk

         
 
 

Kerrteminder Sejlklub flag 
Arrangør mailkontakt:

mail info{a}bigboat.dk

 
Respittabel for BBC